I mange år har kunst og kreativitet tilhørt min fritid som en hobby, men efter at have taget springet og gjort det til en karriere, har det givet mulighed for at udleve en anden drøm i min fritid: Dystopiansk frivillig!
For 7 års siden flyttede Dystopia, Vejle til vores nabolag. Det var rystende for mange i området, da deres lokale skov og natur nu skulle have zombier og andre monstere rendende rundt, men for mig blev det hurtigt en længsel.
Med en fortid i Wales har jeg fået et særligt forhold til Halloween (ikke den amerikaniserede version, der handler om penge, slik og plastik dimser) og de keltiske traditioner) og som kunstner har jeg derfor i mange år arbejdet med SFX og MakeUp for at udvikle mine evner indenfor netop dette område.
I 2022 manglede Dystopia pludselig en hånd i deres forplejningsafdeling pga af sygdom og min ældste søn synes, at det var på tide, at jeg kom med derned og meldte mig derfor til at overtage afdeling for et par dage uden at tjekke med mig først.
Det betød, at jeg skulle gennem Haunted House som en del af min intro: En af de store grunde til, at jeg ikke havde taget mig sammen noget før. Jeg er en bangebuks og hader jump-scares! Har været kendt for at slå ud efter folk! Sorry!
Men nogle gange skal vi åbentbart gøre ting, der skræmmer os for at udvikle os og komme stærkere ud på den anden side: For jeg endte med at tage 5 omgange i Dystopia’s Haunted House og glæder mig allerede til næste år. Mig slipper de aldrig af med igen!